Postnr.

BlogSpot RN 09-2019 af Karina Josefsen

 

Vi er imponeret over de mange gode blogs, der findes på vores website www.ridersnotebook.dk. Derfor bringer vi hver måned et særligt udvalgt blogindlæg her i magasinet. Denne gang er det Karina Josefsen, der er vores ’BlogSpot’. Vi hos Riders NOTEBOOK vil gerne sige tusind tak til Karina for hendes engagement på bloggen.

 


Hurra for specialforbundene

På min blog kan I møde en ”blandet landhandel” af indlæg. Jeg blogger om lige det, jeg har på hjerte, og ofte opstår tankerne om indholdet til mit næste indlæg ret spontant. Denne gang vil jeg dele en oplevelse med jer. En oplevelse, som har ført mig vidt omkring i stambøger, historiebøger, resultatlister og avlsforbund.

Sidst i august var jeg gæst til Trakehner Avlsforbundet i Danmarks elitedage på Vilhelmsborg.
Trakehneren har så meget at byde på, men desværre hænger der også flere fordomme ved denne hesterace. Jeg har selv været der: ”De har et specielt temperament, er ikke ret store, stritter med forbenene og har en dårlig galop”….

Påstandene eller fordommene, som jeg nu kalder dem, er sikkert kommet et sted fra, men avlen har i så fald rykket sig gevaldigt.

Gaya Selsø årets 2 års hoppe

Som avler eller bare nørd er racen også noget helt særligt. De fører stadig en lukket stambog, og deres historie er helt speciel, barsk og beundringsværdig. Trakehnerracens rødder stikker langt tilbage. Det populære navn stammer fra Stutteriet Trakehnen grundlagt i 1732 i det, der dengang hed Østpreussen. Man ønskede at fremavle en ædel ridehest med henblik på størstmulig ridelighed og præstationsformåen. Senere er der blevet tilført forædling af racen i form af avl med arabere og engelsk fuldblod for bl.a. at forbedre racens egenskaber som jagthest og for samtidig at gøre den hurtig og smidig til brug i kavaleriet.

De første trakehnere blev stambogsført i 1780, og i 1787 påbegyndte man at brændemærke hestene for at sikre deres identitet. Både 1. og 2. verdenskrig blev skæbnesvangre for de fine heste, og langt størstedelen af dyrene fra hovedstutteriet Trakehnen forsvandt. De klarede simpelthen ikke flugten, der foregik til fods over mere end 1.000 km i det hårdeste vintervejr. Man forsøgte at gemme hestene i Rusland, og kun de stærkeste overlevede. Jeg tror, at det er her, man kan finde årsagen til trakehnerens utrolige holdbarhed, styrke og vilje. Efter krigene begyndte genopbygningen af racen, og en ny stambogsføring måtte igangsættes.

Det er altså en bedre kriminalroman at læse trakehnerens historie, og den ville jeg nødig have været foruden. Pludselig får man så dyb respekt og forståelse for racen. Trakehner Avlsforbundet i Danmark blev grundlagt i 1971, og i 1983 blev der indgået et formelt samarbejde med det tyske forbund for at ensrette avlen i begge lande. Det tyske forbund, Trakehner Verband, er det eneste privatejede forbund i verden.

Trakehner Avlsforbundet i Danmark er det forbund, der i samarbejde med det tyske moderforbund, Trakehner Verband, registrerer renstammede trakehnerheste i Danmark.

Det er et ret lille forbund båret af inkarnerede trakehnerfolk. Jeg ville sådan ønske, at de fik større opbakning til det glimrende arbejde, de laver i avlen, men også i forsøget på at udbrede kendskabet til racen. Som så meget andet foreningsarbejde er alle kræfter frivillige.

På trods af den relativt lille population og konkurrencen fra de store varmblodsforbund så klarer de sig helt fantastisk. Med en lukket stambog vil avlsfremgangen alt andet lige være en større udfordring. Trakehneren er en glimrende forædler og bruges i stor stil, især i avlen af dressur og militaryheste. Deres egenskaber er værdsatte, og de ryttere, der ikke har haft en trakehner, er gået glip af noget. Jeg har i hvert fald opdaget, at de er noget helt særligt. Det er en meget klog hest, og det betyder også, at de skal behandles ordentligt. De er følsomme, men på den gode måde. Som rytter har de så mange egenskaber, som gør ridningen og uddannelsen af dem spændende, lærerig og på mange områder effektiv. De vil arbejde og går igennem ild og vand for deres leder (dig som rytter/ejer).

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de ikke får mere opmærksomhed. De bidrager med gode egenskaber til de andre avlsforbund og er fantastiske i sporten. Tag nu bare vores største avlsforbund herhjemme, Dansk Varmblod, som jeg selv er medlem af. Jeg hører aldrig et ord om trakehneren, og det er mit indtryk, at de færreste avlere kender ret meget til racen. De har sikkert ”hørt” noget om de fordomme, jeg allerede har nævnt, og det er brandærgerligt, hvis de ikke manes i jorden. Jeg har ladet mig fortælle, at det også er uhyggeligt svært at få magasiner og onlinemedier til at bringe portrætter og historier om racen.

Hingsteføllet He’s the one von Hestebjerggaard.

Tag bare det EM, der netop er afviklet i Rotterdam. Trakehneren satte absolut sit præg på de flotte resultater i dressur.
Jessica von Bredow-Werndl og hendes trakehnerhoppe TSF Dalera BB var med på det stærke tyske hold og opnåede en individuel bronzemedalje i GP Freestyle.

Vores egen Cathrine Dufour sidder på velkendte Cassidy – han er efter trakehnerhingsten Caprimond.
Charlotte Dujardin har stor succes i Grand Prix på trakehneren Erlentanz (hun red dog en anden hest til EM). Jeg er sikker på, at mange er enige i, at det er heste helt i særklasse. Men tænker mangfoldigheden af ryttere og avlere over, at det er trakehnere? Det er lige netop det, jeg så gerne vil have mere fokus på. En ting er, at det er spændende at holde øje med de gode og succesfulde blodlinjer. Noget andet er at kende baggrunden for successen.

Der tror jeg, vi kan hente værdifuld viden til vores avl og sport, men det kræver selvfølgelig, at vi åbner øjnene, er nysgerrige og søger viden. De mindre avlsforbund har selvfølgelig også selv et ansvar for at markedsføre deres heste, men det kræver, at der bliver givet plads til det i medierne.

Tilbage til elitedagene på Vilhelmsborg. Et ualmindeligt hyggeligt arrangement med både konkurrenceklasser, championater, hopper og føl. Det er tydeligt, at folk kender hinanden, men de tager imod gæster med åbne arme. Stil et spørgsmål til en med trakehnerlogo på tøjet, og du får svar. De vil så gerne fortælle om deres heste. Der er superflotte doteringer i klasserne, og man kan kun opfodre til, at de ryttere, der rider trakehnere, vil stille op til stævnerne.
Om ikke andet, så kom, kig, og nyd maden. Maden tænker I så….

Hoppeføllet Kornelia Carmen

Trakehner Avlsforbundet i Danmark har en særlig aftale med Teatercaféen Hos Uffe. Uffe er kok og en af Danmarks bedste. Han stiller sin lille vogn op og serverer det lækreste mad hele weekenden. Det i sig selv er faktisk værd at køre efter. Det er ikke noget fint og fancy, men det er bare vildt godt og til særdeles rimelige priser. Lørdag er der fællesspisning og en oplagt mulighed for at udspørge de gamle, garvede avlere og få lidt fif eller gode kontakter.

Hesten, forbundet og det her arrangement har gjort indtryk på mig. Hurra for specialforbundene – de kæmper for deres racer.

Foto: HP TAF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *