Postnr.

RN 06-2019: ‘Det sidste ord’ af Michael Sinding

Foto: Majken Soelberg

I mit arbejde som dyrlæge hører jeg ofte sætningen: ”Det skal den jo kunne holde til…”

Og ja, en ridehest skal selvfølgelig kunne holde til at blive redet på, men griber vi det altid rigtigt an? Og skal alle heste rides lige meget og efter et fastlagt system? Ingen tvivl om, at egnethedstest, championater og kåringer stiller store krav til de unge heste, og for mange hestes vedkommende forstore krav.

Ryttere, trænere og avlere opbygger forventninger til, hvad hesten skal kunne på et givent tidspunkt, og kan den ikke vende på en halvcirkel efterfulgt af en flydende skridtovergang som 5-års og kvittere med et rent changement til begge sider som 6-års, så har man fejlet i uddannelsen.

De heste, der har lidt sværere ved at forstå tingene, risikerer at blive trænet for ofte, for intensivt og med for mange gentagelser. Hvis rytteren så heller ikke er meget rutineret, har vedkommende brug for gentagelse af øvelserne til selv at blive skarp på opgaven.

Hvis hesten er af den friske type, starter overtræningen måske allerede i tilridningsfasen med relativt intensiv longering af en muskelfattig hest på lille volte i højt tempo – måske kombineret med kraftige bukkespring og temposkift. Ville det ikke være bedre at starte langsomt op i små intervaller, der ikke kører hesten træt, og som sætter muskulatur, sener og led på overarbejde?

I mine øjne skal der en radikal holdningsændring til. Som træner/rytter skal man prøve at sætte træningen af sin hest i forhold til sin egen træning i eksempelvis fitnesscenteret eller løbetræning. Der er ingen personlig træner, der ville anbefale træning af ben 5-6 dage om ugen! Og det er jo præcis det, som mange af os dressurryttere beder vores heste om at gøre. Restitution er altafgørende for at undgå skader og sikre en træningsfremgang.

Ensidig træning giver større risiko for skader, og hesten har ingen mulighed for at fortælle, hvis den har ondt et sted, og gøre opmærksom på, at der måske er en skade på vej. Hvis jeg selv mærker lidt smerter i min skulder, en stram muskel i lænden eller bare er træt og uoplagt – ja, så stopper jeg min træning omgående eller lader ofte helt være med at tage i fitnesscenteret.

Alt for mange ryttere tænker, at hvis hesten en dag er stiv i eksempelvis venstre side, så skal den bare ”rides ekstra godt igennem”. Måske havde den i virkeligheden mere brug for en skridttur i skoven eller et par ekstra timers afslapning på fold.

INGEN heste står i boksen og beslutter sig for at være ”dum” og genstridig.

Kærlig  hilsen
Michael sinding
Dyrlæge hos Højelse Hesteklinik

 

18 thoughts on “RN 06-2019: ‘Det sidste ord’ af Michael Sinding

  1. Kære Michael
    Tak!
    Det er ord der varmer en avlers hjerte.
    Har længe overvejet at stoppe med at avle på grund af de urimelige krav der stilles til de heste vi avler, håber der er andre vinde på vej

  2. Det er så dejligt at få ord på ens tanker omkring uddannelse af de unge heste

  3. Så dejligt at læse – er enig – det er så vigtigt at kunne læse hesten og føle, hvad den magter.

  4. Top og så sandt Hurra for at vi avler træner bedre kvalitetsdyr ,,,,, men kvalitet og talent skal passes på

  5. Dejligt formuleret Michael og dejligt at nogen tør snakke om det. Det er lidt ligesom “kejserens nye klæder”, ingen tør sige det højt. Godt gået. Det er så rigtigt

  6. Dejlig læsning, og jeg er enig, – vi trænger til en anden struktur i vores ride verden, jeg ville gerne at vi rykkede det hele så hingste først kom til Herning som mindst 4 års, championatet som minimum 5, og at dressur dommerne ikke gav top karakter til cirkus ridning,

  7. Det er så fantastisk formuleret og at nogen tør sige det højt , har tænkt dette i mange år men er blevet set ned på , skulle forsvarer mine trænings metoder , blevet kaldet dressur guru ( negativ ment ) men har holdt fast og ja jeg er dressur rytter men mine heste skal kunne holde og være glade i det daglige arbejde med fåståelse for uddannelsen .

  8. Virkelig godt skrevet og dejligt med fokus på dette, så fortsætter jeg bare stille og roligt med min unghest og ignorerer hvad andre siger. Den skal nok nå det alligevel 🙂 hellere en glad hest der samarbejder end en der bare er lydig og måske har ondt.

  9. Hatten af for Michael S. – håber virkelig, at hans humane syn på uddannelse af heste også meget snart bliver alle rytteres, avleres og træneres! Og at vi vil se mange flere skridtpauser lagt ind i specielt unge hestes træning..

  10. TAK, Michael for de kloge kloge ord. For mange år siden så det ud til, at DRF ville arbejde for den holdningsændring. Men nej. Til 4- og 5-årsstævner sidder folk stadig og klapper imponeret over en hest, der går mere samlet, end en ung hest skal. Det skulle trække NED, men i stedet får de høje karakterer. Alle ungheste-ejerne skynder sig hjem og skruer op for træningen. Og så ender de med at stå hændervridende hos dig efter 3-4-5 år, fordi de har ødelagt deres heste.

  11. Tak
    Hvor mange af os/rytter – hestefolk kan præstere 100 procent hver dag.
    Flot skriv
    Helle Ringkjær
    Hygge Rytter siden1970

  12. Så enig …..vi skal som avlere og ryttere også turde stå fast på at langsom træning og fravalg af ridekåring af de 3 års også er OK, hvis man har det sådan med sine heste og at den gode grunduddannelse af hesten dressur såvel som springning tager den tid den enkelte hest har brug for.
    Jeg hører ind imellem købere til vores salgheste sige at vores heste er bagud i uddannelse fordi de ikke lige går LA i januar i deres 5 år ellers changerer i deres 6 år.
    De skal altså helst holde i mange år både fysisk og mentalt og nogle heste er bare ikke lige ud af landevejen og har brug for omtanke i træningen.
    Vi skylder vores dyr at de ikke skal være rytterens sportsrekvisit eller “konkurrenceegoforlænger” men vores træningspartner i allerbedste forstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *